| SITEMAP | PRINT | ENGLISH |      
 

FORSIDE

    •  
    •  
    PRISER

    KONTAKT

    BILLEDGALLERI
    		  

    Homøopatiske Lægemidler:

    Homøopatiske lægemidler bliver hovedsaligt fremstillet af stoffer fra dyre, plante og mineralriget. Dog er der er der former for midler, der fremstilles af sygt og rask væv, henholdsvis kaldet nosoder og sarcoder. En proces, hvor substansen fortyndes og rystes, benyttes til at frembringe stoffets naturlige helbredende egenskaber. Denne proces betinger skabelsen af ikke-toksiske midler og derved ingen toksiske bivirkninger. Fortyndingen og rystelsen er vigtige procedurer for dynamiseringen (at gøre energivirksomme) af midlerne. Dynamisationen over Avogadros begrænsningstal garanterer at de homøopatiske midler virker i henhold til stimuleringsprincippet og derfor ikke undertrykker og inhiberer kroppens funktionelle processer.

    Homøopatiske lægemidler kommer i forskellige varianter såsom:

    • Små kugler
    • Tabletter
    • Små korn
    • Sirup
    • Tinktur
    • Dråber
    • Salver

    Dog er de mest almindelig ordinerede varianter tinkturer samt de små kugler/korn, da disse er simple og nemme at håndtere for patienterne.

    For at kunne bibeholde virkningen af midlerne er det vigtigt at opbevare dem passende. De skal holdes væk fra lys, høje som lave temperaturer og fugtighed. Efter brug opbevares de sikrest i en æske eller lille taske.

    Der er mere end 4000 almindelige ordinerede homøopatiske lægemidler og cirka 6000 mindre almindelige ordinerede midler. Hvert år prøves og tilføjes der nye midler til materia medicaen, hvilket sikrer at homøopaten har et rigt udvalg af midler og altid kan matche et middel til patientens individuelle og karakteristiske symptomer. 

    Den helbredende egenskab i et homøopatiske lægemiddel er baseret på symptom lighed efter princippet ”lignede kurerer lignende”. Et middel der producerer visse symptomer i et raskt menneske, vil hjælpe et mennesker der lider af en sygdom med disse lignende symptomer. For at opdage de præcise reaktioner fra et substans, testes alle midlerne på raske og sunde mennesker og denne procedure kaldes en prøvning.

    Potens og Dynamisering:
    Homøopatiske lægemidler har forskellige energivirksomme potenser. Dette betyder at i henhold til det antal gange et middel er blevet fortyndet og rystet en potens vil fremkomme.

    Når homøopatiske lægemidler produceres dynamiseres hver fortynding. Eller sagt på en anden måde – hver gang et substans’ oprindelige styrke er formindsket hundrede gange, rystes flasken med indholdet. Denne arbejdsproces er absolut essentiel for at gøre midlet homogent såvel som potensiere dets energi. Hvis et stadie i denne arbejdsgang udelades ville de homøopatiske lægemidler være mindre effektive.
    Da stimulering er målet for homøopaten, må de energivirksomme egenskaber frigives. Det er bevist mange gange, at des mere fortyndet et substans er, des bedre fungerer det, dog virker dette princip kun op til Avogadros begrænsningstal, hvis ikke rystningen tilføjes proceduren. Ved at ryste midlet imellem hver fortynding bliver midlet mere virksomt og derved forbedres helbredelseseffekten. Over 12c, vil der generelt ikke være mere tilbage af det oprindelige substans og kun vandmolekylerne ”husker” egenskaberne af det oprindelige substans.

                                        

    De mange potensniveauer svarer til de forskellige behov samt dybden af sygdomsmanifestationer i en patient, og en kompetent homøopat ved præcis hvilken potens vil matche patientens individuelle samt specifikke situation. Den mest almindelige måde at ordinerer potenser på, er at følge de universelle vibrationer fra en musikskala og derved langsomt gå op ad potensskalaen.

     Prøvningsmetoden:

    Da et substans kan kurere hvad det kan producere, er det vigtigt at bringe symptomerne frem i raske i mennesker.

    Indtagelsen af det fortyndede såvel som det ufortyndede (tinktur) substans producerer symptomer i den raske prøver. Disse symptomer registreres og systematiseres omhyggeligt inden de indskrives i materia medica.  

    Cinchona Officinalis (Kinin – eller Peruviansk Bark) var det første homøopatiske middel Hahnemann prøvede og han fandt, efter flere doser, at dette substans producerede malarialignende symptomer (periodisk feber). I dag bruger homøopater blandt andet dette middel til at behandle malariapatienter med. Det er værd at notere sig at allopatisk malariaprofylaktisk medicin indeholder kinin og derfor vil længere tids forbrug af malariapiller sagtens kunne producere symptomer på malaria uden tidligere inficering med plasmodia protozoan.

    Udførelsen af en prøvning er yderst specialiseret og ligner til forveksling dobbelt-blinde kontrollerede placebo forsøg, kendt fra konventionel medicin.

     

    Det Europæiske råd for Klassisk Homøopati (ECCH) anbefaler retningslinier for egnede prøvninger, der er tilgængelige på deres hjemmeside: http://www.homeopathy-ecch.org/provings.html

    Den Amerikanske Homøopatiske Farmaceutiske Konvention (HPCUS) publicerer retningslinier for prøvninger samt en protokol for kliniske verificeringer på deres hjemmeside: http://www.hpus.com/eligibil.html