Homoeopati

Den homøopatiske teori foreslår således, at mennesker er som elektroner i en vid kredsløbsbane i et atom. Hver kredsløbsbane besidder bestemte frekvenser og energivirksomme karakterer afhængige af typen af molekylets vægt i atomet, og kun et kvantum af de eksakte virksomme forudsætninger kan få et elektron til at springe til et højere kredsløb. Dette fænomen er kendt i resonansprincippet. Det kan derfor formodes at ”mennesket er lig elektroner, idet deres energivirksomme sub-bestanddele besidder forskellige vibrationsmåder, hvilke vi kan betegne som sunde såvel som sygdomsramte kredsløb og at for mennesket hvis energivirksomme systemer er i et sygdomsramt kredsløb, kun subtile energier af den korrekte frekvens vil blive accepteret for at ændre kroppens kredsløb til en vedvarende sundhedstilstand”. Eller sagt med andre ord – systemet Hahnemann udviklede bestod hovedsagligt i at matche et substans fra plante, mineral eller dyrerigets frekvens med frekvensen i patientens krop.

Der er mange teorier på hvorfor homøopatien virker, og nogle er gengivet nedenfor, dog er det vigtigt at huske på at videnskaben har mange begrænsninger og indskrænkninger og at mange yderst essentielle ting i vores liv ikke er baseret på videnskabelige teorier. Homøopatien er dog baseret på naturlige principper og er derfor kaldet en videnskab
R.P. Feynman siger således:

”Det videnskabelige princip, definitionen, er som følger: Testen for al viden er eksperiment. Eksperimentet er den eneste dommer for videnskabelig sandhed. Fra dette synspunkt er matematik ikke videnskab, i den betragtning at det ikke er en naturlig videnskab. Testen af validitet er ikke et eksperiment. Vi må dog i denne forbindelse gøre helt klart, fra begyndelsen, at hvis en ting ikke er videnskabelig er det ikke nødvendigvis falsk. For eksempel er kærlighed ikke en videnskab, så hvis noget er sagt ikke at være videnskabeligt, så betyder det ikke at der er noget galt med det. Det betyder bare at det ikke er en videnskab”.

Richard P. Feynman (Nobel Pris modtager i fysik)

Vandhukommelsesteorien:
Homøopatiske lægemidler burde, i henhold til Avogadros begrænsningstal ikke virke, men megen forskning har bevist at de virker særdeles effektivt og en af grundene til dette kan være at vand kan huske.

Vand lagrer energi fra det oprindelige substans overført via gentagne rystelser til et vibrationsniveau. Des mere fortyndet, des mere vibrationsenergi har vandmolekylerne og des mere effektive er de. Disse vibrationsenergier kan vises i iskrystaller fremstillet af homøopatisk vand.

Eliminationen af det oprindelige substans ved fortynding over Avogadros begrænsningstal bevirker dannelsen af hvide huller og tiloversblevne frekvenser fra det oprindelige substans, hvilket medfører hyperprotoner. Forbi Avogadros begrænsningstal er hyperprotoner enegier fremkaldt ved rystelser og kan derved bevirke en strukturel forandring i vandet. Organismen har frekvenser der ændres ved sygdom samt med homøopatiske lægemidler.

Teoretisk forskning har vist at effekten fra homøopatiske lægemidler må komme fra den vandopløsning hvorfra lægemidlet er blevet fremstillet – specielt fordi der ikke er andre molekyler end vandmolekylerne tilbage. Alle reaktioner, selv de biomolekylære, forudsætter energi for at kunne ske – og den energi er lagret inde i de reagerende molekyler. Resultatet er så således at homøopatien virker på grund af den type energi der er oplagret inde i vandmolekylerne.

Arndt-Schultz lov:
Arndt-Schultz’ lov fastslår at: ”små doser (kræfter og/eller energier) stimulerer funktionerne i den levende organisme, med lidt eller ingen inhibering. Middelstore doser stimulerer til at begynde med og inhiberer derefter i samme grad. Store doser stimulerer dramatisk en funktion i meget kort tid og INHIBERER DEREFTER DRAMATISK I LANG TID – ENDOG TIL DØDEN INDTRÆDER.

Arndt-Schultz’ lov fortæller de homøopatiske principper vedrørende fortynding. Homøopatien opererer indenfor det område på skalaen hvor udelukkende stimulering foregår, hvorimod allopatien arbejder med inhiberende og dødelige doser.

Kosetschaus lov:
Kosetschaus lov (som er en forfinelse af Arndt-Schultz’ lov) fastslår: ”Der er forudsigelige effekter i et substans (kraft og/eller energi) afhængig af mængden givet”.

a) Små mængder (homøopatiske lægemidler, mild stimulering af et akupunktur punkt, lette kiropraktiske korrigeringsteknikker, blide massageteknikker osv.) stimulerer og producerer stimulation uden iatrogeniske reaktioner (Denne metode er 100% helbredende i sin natur).

b) Mellemstore mængder (allopatiske mediciner, vitaminpiller, medium styrke af kiropraktiske korrigeringsteknikker osv.) stimulere for derefter at inhibere funktionen (der behøves unødvendig forbrug af kroppens vitale helbredelsesenergi) for at bringe patienten tilbage til en balanceret funktionel tilstand. (Denne metode er 50% helbredende og 50% iatrogenisk).

Store mængder (mega doser af vitaminer, kraftige kiropraktiske korrigeringsteknikker, overdreven akupunktur stimulation osv.) producerer en drastisk stimulation derefter fulgt af en alvorlig og langtidsvarende (i meget sensitive personer permanent) sænkning af den normale funktion (der behøves et overdrevent forbrug af kroppens vitale helbredelsesenergi). (Denne metode er allerhøjst 25% effektiv og 75% iatrogenisk).

Wilders Lov:
Wilders lov (en yderligere forfinelse) fastslår:

”Den mest kritiske faktor er den varierende sensitivitet i den individuelle organisme (patienten) til den ordinerede dosering. Den samme dosering kan være lille i en patient, mellemstor i en anden patient og stor i den tredje patient og derved påvise de forskellige energivirkninger i hver enkelt af os, hvilket frembyder en kritisk problemstilling vedrørende en akkurat samt præcis dosering i henhold til den enkelte patients tærskel i det enkelte øjeblik”.

Speransky bekræftede denne lov da han skrev: ”Derfor opnår vi en regel hvor kun svage grader af irritation kan have en nyttefuld betydning; stærke grader må nødvendigvis forårsage skader”

D8 Effekten:
D8 effekten er et fænomen der opstår i homøopatisk fremstillede opløsninger i forskellige potenser. Studier har vist at ”relationen mellem mængden af et substans og effekten ikke er lineær”. Grafen for effekten i forhold til potensen viste en maksimum effekt ved D8 potensen, - og ikke i den potens med mest materiale, som den konventionelle opfattelse ville have forudsagt.

Hormesis:
Hormesis er en relativt ny teori som stammer fra Arndt-Schultz’ lov. Studierne begyndte i 1960’erne i effekten af gift i små doseringer. Hormesis er et fænomen der demonstrerer den nu næsten glemte Arndt-Schultz lov.

Hormesis er gået lidt længere end Arndt-Schultz loven og viser det rytmiske homøopatiske fænomen. Rytmeteorien viser at når fortyndingen øges så forandres reaktionen fra inhibering til stimulation. Dog, hvis fortyndingen bliver ekstrem så udviskes reaktionen, forudsat at den rystes adskillige gange efter hver fortynding.